Hotboys Ex-Gæstestjerne emigrerer!
Offentlig ydmygelse og hårde ord var for meget. En Hotboys ex-Gæstestjerne der faldt i unåde hos Herlevs fineste, har taget konsekvensen og emigrerer!
Der er tale om ingen andre end Thomas 'Tonser' Gaard. Efter flere flotte indsatser som Hotboys gæstestjerne ved MBC (hvor han sågar fik lov at lægge hovedet i fodenden på de ægte Hotboys' sovemadrasser) valgte han i 2009 og igen i 2010 at svigte Herlevs fineste, og stille op for andre hold. I 2010 endda for et ikke-Herlev hold! FØJ!
Hævnen var sød, da Hotboys i MBC 2010 ottendedelsfinalen kunne ekspedere Gaard og hans Hørsholm-lejesvende ud af turneringen på knæ og albuer. Gaard var hårdt ramt på ære og værdighed, og de nådesløse ord fra Hotboys MBC-Master Kristian Snerle ve dén lejlighed, viste sig for meget. Gaard har nu besluttet at pakke staven i skitasken og emigrere til Nordpolen. Næsten. I hvert fald til Ilulissat i det nordvestlige Grønland. Her har de ikke brug for floorballspillere, men dog for farmakonomer, så den nyuddannede Gaard kan dog indløse en månedlig løncheck under sit eksil.
'I den 50 dage lange dunkelmørke polarnat vil jeg sidde og stirre ud i mørket og kulden, og tænke grundigt over hvad der drev mig til at begå den fejltagelse, at kaste velviljen fra Danmarks smukkeste floorballhold i grams', udtaler Thomas Gaard, mens han slukøret pakker skindvanter og parlør.
Kristian Snerle modtager nyheden om Gaards afrejse med beklagelse. 'Vi på Hotboys har hjerter der lige så store som vores maver. Vi kan slå en streg over det hele efter en 3-4 år i kuldehelvede plus fotografisk bevis for Julemandens eksistens. Selvfølgelig kan vi det. Men vi havde dog håbet at han tog jobbet med at vaske vores kamptøj og pudse vores stave. Så havde han været taget til nåde efter kun 1 sæson. Måske halvanden ...'
| 01/09 | NYE TRÆNERE! |
| 25/08 | DAGEN IDAG: DER ALTE FYLDER ÅR. |
| 05/08 | VERDENSPRESSEN PÅ PLADS TIL HOTBOYS SHOWKAMP |








