NYHEDER
03/05 - 2010 GAARD RYSTET EFTER MBC 2010 MØDE MED HOTBOYS
Gaard rystet efter mødet med Hotboys ved MBC 2010!
Hotboys' udsendte er - lettere vingeskudte - vendt hjem fra en ærefuld indsats ved årets Marselisborg Cup. Det var selvfølgelig skandaløst, at holdet ligefrem gik i A-slutspil, og endnu mere så at de ikke dér sørgede for at tabe med det samme, men ok - det ret betydelige islæt af U17-spillere uden forståelser for de finere nuancer i breddefloorball, havde nok en hovedrolle i dén misere.
Holdleder Kristian Snerle forsvarede sig også med, at holdet var nødt til at vinde første kamp i A-slutspillet, da modstanderen var Hørsholm, med bl.a. ex-Hotboy-gæstestjerne Thomas Gaard på holdet.
HHB.com fangede Thomas Gaard for en kommentar.
Thomas Gaard, du har tabt til Hotboys! Hvordan føles det?
For helvede, ikke så højt!
Ok da ... men det HAR du altså. Og svar så på spørgsmålet!
Jamen jeg har intet svar. Jeg har ikke fattet det. Og da slet ikke fordøjet det. Det er en katastrofe. Hulk, hulk ...
Så kan du måske lære at holde dig til Hotboys, når du deltager ved MBC?
Ja DEN melding HAR jeg forstået ... Tuuuuud!
KRISTIAN SNERLE, Hotboys MBC-teamleader. Hvad siger du til det klynk vi må høre fra Hr Gaard?
Jeg siger han kan tage sig en kiks og en kleenex, mens vi Hotboys tager endnu en omgang råt kød, saltsyre og dåseøl! Magen til pipperi skal man lede længe efter, og han skal gro sig en ordentlig måtte på brystet, før han igen kan gøre sig håb om at komme indenfor i varmen hos Hotboys. Og så kan han iøvrige lære at skifte klub, hold eller for den sags skyld underbukser, uden tilladelse fra Danmarks smukkeste floorballhold.
| 01/09 | NYE TRÆNERE! |
| 25/08 | DAGEN IDAG: DER ALTE FYLDER ÅR. |
| 05/08 | VERDENSPRESSEN PÅ PLADS TIL HOTBOYS SHOWKAMP |
You need to upgrade your Flash Player








