NYHEDER
07/08 - 2007 HOTBOYS CUP NEWSLETTER NO.2

 

HOTBOYS CUP NEWSLETTER NO.2

 

Hotboys Cup –

Danmarks største pre-season stævne!

 

Af Peter Holm

 

Så er der kun en god måned til der blændes op for Hotboys Cup lørdag 8.september. Ikke bare et stævne, ikke bare et prestigefyldt stævne, men Danmarks største pre-season stævne! Dette står klart efter at Copenhagen Floorball Cup – der i tidligere år har søgt at lancere sig som en art uofficielt weekendstævne-DM – åbenbart har lidt den stille død efter en noget skuffende tilslutning sidste år. Desuden har Helsingør FT oplyst, at de efter 12 år holder en pause med deres ellers meget traditionsrige Hamlet Cup, der også plejer at blive afholdt umiddelbart før turneringsstart. Om disse stævner så i øvrigt tålte sammenligning med Hotboys Cup behøver vi jo så ikke at debattere yderligere …

 

Ergo – med mindre man ligefrem gider ta turen til Sønderborg, hvor de også har lanceret et opstartsstævne (men med kun 8 hold!) – ja, så er der kun Hotboys Cup tilbage. Selv efter meddelelsen om, at alle pladser var udloddet i forhåndstilsagn, har der været henvendelser til de turneringsansvarlige om muligheden for at deltage. Vi har rent faktisk venteliste! Det er på en måde ærgerligt (især for de der står med flade næser på ruden og kigger ind), men med disse hold i baghånden til at træde ind hvis nogen af uransagelige årsager 'skrider i svinget' … kan vi nærmest garantere et fuldt besat stævne. Det bliver stort.

 

Fristen for deltagerhold til at bekræfte deres deltagelse OG betale det latterligt lille deltagergebyr på 300 kr., er fastsat til onsdag den 22. august 2007. De håbefulde ventende vil straks derefter få besked, om der er nogen af forhåndstilsagnene der ikke har holdt stik. Tekniske data for betaling: www.HerlevHotboys.com/hotboyscup

 

Turneringsansvarlige:

Kristian Snerle – 60602330

Peter Holm – 60899119

webteam@herlevhotboys.com

 

You need to upgrade your Flash Player