Skyggen i Rønne

Af Peter Holm

 

 

EN LAV SOL OVER RØNNE kastede gyldne stråler ind ad blyindfattede ruder, spillede i det blankpudsede Bornholmerur og i skællene på den udstoppede præmietorsk. Hal-Hansen strakte sig i stolen bag det massive skrivebord lavet af skibsplanker. Klokken var to, og endnu en afslappet arbejdsdag nærmede sig sin afslutning. Hal-Hansen sukkede veltilfreds og smilte for sig selv. Skæbnen havde været god ved ham. Et liv på denne smukke ø hvor der er sol om sommeren, sne om vinteren, og masser af fisk året rundt.

Og prestige, anseelse, magt! Magt i rigelige mængder, med talrige deputationer der kom krybende og bejlede til hans gunst. For Hal-Hansen var manden med magten over alle sportshaller i Rigets Østligste Provins. En givtig profession i disse tider, hvor egnsudviklingsstøtten i hidtil uset grad gik til prestigeprojekter i form af stadigt flere halanlæg til folkeligt-sportslige fornøjelser. Et enkelt strejf af hans fjerpen kunne bortvise enhver idrætsgren fra sportshallernes bonede gulve, til knoldede lysninger dybt i de mørke skove, hvor ondsindede trolde holder til.

 

Et kæmpemæssigt brag rev Hal-Hansen ud af det selvtilfredse dagdrømmeri. Døren til kontoret var blevet sparket ind, så alle hængsler var revet ud af væggen på én gang. Støvet pulsede gennem rummet, mens rester af puds og tapet raslede ud over gulvet. Kun langsomt, som støvskyerne tyndede ud, kunne Hal-Hansen se en dyster skikkelse stå i døråbningen, klædt i en sort kappe med hætte, der dækkede ansigtet. Langsomt trådte skikkelsen ind i rummet. Solstrålerne var væk, og rummet var med ét dunkelt og truende. Bornholmerurets tikken var ophørt, og glasøjet i den udstoppede præmietorsk havde fået en ond orange glød.

 

'Hv .. hvem fän er dy?' stammede Hal-Hansen.

 

'Dit værste mareridt!' hvæsede den dystre skikkelse, mens den trådte nærmere, med to smalle gule øjne der glødede under den mørke hætte.

 

'Krølle-Bølle!?' Udbrød Hal-Hansen, mens hans kødfyldte underlæbe bævrede af frygt. 'Er det virkelig dig?'

 

'STILLE!!!' brølede skikkelsen, så gardinerne blafrede, og det indrammede billede af Hal-Hansens bedstefars fiskekutter faldt på gulvet og knustes. 'Jeres gamle elendige overtro er ikke emnet her. Fortæl mig om søndag den 29.oktober, kl. 18.00'.

 

'Der var jeg …. Hjemme … ' stammede Hal-Hansen. 'Og jeg kender ikke noget som helst til de polske cigaretter. De er blevet anbragt i min garage af … af … ham kunstneren henne på hjørnet! Han ryger! Hash! Og han hæver i øvrigt kontanthjælp i København!'

 

'STILLE!!!' brølede skikkelsen igen, så billedet af Hal-Hansens onkels yndlingsfår røg på gulvet med et brag. 'Jeg vil ikke høre om dine små svinkeærinder! Jeg taler om fremtiden! 29. oktober i år! Rønne Hallen! Kl.18. Hvad siger du?'

 

Hal-Hansen bladrede med rystende hænder i pergamenterne med Hal-ansøgninger, som lå foran ham. 'Det er jo d-d-der hvor … Rønne Viking … f-f-f-fodboldkamp mod H-h-herlev H-H-Hotdogs'.

 

'STILLE!!!' tordnede skikkelsen en tredje gang, og denne gang var det det indrammede billede af Hal-Hansens mor der faldt ned og knustes, mens gardinerne flagrede og Hal-Hansens svedfedtede slips blev blæst om i nakken.

 

'Respekt, din orm! Du taler om Hotboys. Herlev Hotboys! Vi kommer her til øen for at spille floorball. FLOORBALL! Er du med? Verdens sejeste sport! Du har henvist os til et uacceptabelt røvtidspunkt, hvor vi ikke kan nå at få hærget denne klippeknold fra Odden til Hammeren, som sig hør & bør! Skal vi finde os i at skulle besøge en ny landsdel og ikke have tid til at kunne lære den en dyt om hvad det vil sige at ha besøg af Hotboys? Vi sætter nye standarder hver gang! Vi går efter stjernerne! Vi vil erobre Verden! Ingen – og da slet ikke en lille korrupt mide – skal forhindre os i at tage Bornholm med!!!'.

 

Hal-Hansen svedte, så det plaskede af ham. 'Hv ... hvad skal jeg g-gøre …'

 

'Du skal gøre, som din samvittighed byder dig', svarede skikkelsen. Tonefaldet var pludselig blevet venligt og mildt. Skikkelsen tog en flaske dildsnaps frem fra sine klæder og rakte den frem mod Hal-Hansen. 'Dit mærke … Stuetemperatur! Helt perfekt!'

 

Hal-Hansen spærrede øjnene op. Pludselig følte han en stor sult, som om frygten nærmest havde udhulet hans krop og udtørret hans mund, hvor tungen nu sad klæbet fast i ganen. Længslen efter at lade den klare dildsmagende væske spille hen over læbe og tunge, for derefter at give den herligt brændende fornemmelse i halsrør og mavesår, var uimodståelig stærk.

 

I næste øjeblik stod også et fad med pebermakrel, saltet sild og rå æggeblomme på bordet, ved siden af snapsen. Hal-Hansen gispede efter vejret og rakte famlende ud efter den blankpolerede gaffel og det kæmpemæssige snapseglas, der var blevet fyldt til randen. Men et stykke papir blev nu stukket ind foran ansigtet på ham. 'Hotboys skal spille om lørdagen. Lørdag aften! Og det skal være i sæsonens sidste kamp, så vi kan feste som vi aldrig har festet før!' sagde skikkelsen. 'Skriv under. Så er alle glade'.

 

Det næsten sortnede for Hal-Hansens øjne, før han fik placeret sin fjerpen korrekt og kradset sin underskrift, der bekræftede det nye kamptidspunkt for Viking Rønne vs. Herlev Hotboys. Vejen til kniv, gaffel, dildsnaps og lækkerier fra Østersøen stod nu åben for ham. Han satte tænderne i skæl og finner, spiste med velbehag, tømte snapseglasset igen og igen, og var nået helt frem til at suge øjet ud af silden, før han igen kom i tanke om den mørke skikkelse. Langsomt hævede han blikket.

 

Men skikkelsen var væk. Hal-Hansen var alene tilbage i rummet. Kun de knuste billeder, den ødelagte dør, og støvkornene der stadig svævede i solstrålerne fra eftermiddagssolen, var tilbage.

 

Og et syv-tal, kradset dybt ned i bordpladen med en glødende genstand.